Interessen for Hans Christian Andersen i musikalske sammenhænge har i siden digterens egen tid været mærkbar. Han havde selv et tæt samarbejde med tidens markante danske komponister, og allerede i 1829, altså som 24-årig, havde han sin debut som forfatter til vaudevillen Kærlighed paa Nicolai Taarn, hvilket skulle vise sig at være det første af en lang række musikdramatiske værker fra hans hånd. I 1832 kom de første mere seriøse værker, nemlig syngespillet Bruden fra Lammermoor med musik af I. Bredal og operaen Ravnen med musik af J.P.E. Hartmann.

Netop hans samarbejde med J.P.E. Hartmann var særdeles frugtbart i de følgende år og resulterede blandt andet i operaen Liden Kirsten (1848), der den dag i dag står som et af periodens mest vellykkede og holdbare danske værker. Også internationalt havde Andersen de bedste musikalske relationer og havde personlig kontakt med blandt andet Franz Liszt, Felix Mendelssohn-Bartholdy, Richard Wagner og Robert Schumann — den sidste komponerede endda musik til Andersens digte; i "Fünf Lieder" op. 40, der er tilegnet Andersen, findes der 4 af hans digte i oversættelse af Adalbert von Chamisso. Han er ophavsmand til det femte digt, Verratene Liebe, men Andersens tekster er: Märzveilchen (Martsviolerne), Muttertraum (Modersorg), Der Soldat (Soldaten) og Der Spielmann (Spillemanden).

Også efter Andersens død i 1875 har interessen for at fortolke hans værker musikalsk været stor. I sine unge dage havde han som nævnt beskæftiget sig med at skrive librettoer til opera og ballet, men det er især i hans eventyr, eftertidens komponister har fundet inspiration til deres skaberværk.

Den tidligste kendte komposition inspireret af Andersens eventyr er det programmusikalske orkesterværk Fire Eventyr af H.C. Andersen musikalsk skizzerede af Johan Ole Emil Hornemann, som uropførtes i TIVOLI i 1848, altså allerede i Andersens egen levetid. Første gang et eventyr dannede grundlag for musikdramatisk bearbejdelse var i Johan Bartoldys operette Svinedrengen fra 1886. I 1930 kunne den danske forfatter Gustav Hetsch i H.C. Andersen og Musiken (København 1930) opregne ikke mindre end 29 nordiske komponister (heraf 22 danske), der indtil da havde skrevet musik til, over eller inspireret af Andersen, og et utal af andre er siden kommet til. Af de mere kendte i rækken kan nævnes for eksempel August Enna (hele 6 sceneværker samt en kantate), Fini Henriques, Gunnar Berg, Poul von Klenau, Håkon Børresen, Finn Høffding, Ib Nørholm, Sven Erik Werner og Fuzzy. For nu at begrænse det til nogle meget få.

Også udenlandske komponister har beskæftiget sig med Andersen — igen kan af de mere kendte nævnes: Alexander Zemlinsky og Arthur Honegger (begge musik til Den lille Havfrue) samt Igor Stravinsky (Nattergalen som inspiration for operaen Le rossignol). Så sent som i 1999 udgav pladeselskabet dacapo en CD på det internationale marked med Odense Symfoniorkester, der spiller 3 symfoniske værker over Andersens tekster, nemlig Finn Høffdings Det er ganske vist (1943), Sven Erik Werners Det utroligste (1997) og Fuzzys Konen med æggene (1998). Den seneste danske komposition med tekst baseret på Andersen er Svend Hvidtfelt Nielsens kammeropera Den Lille Havfrue (1999-2000), der uropførtes af Den Fynske Opera den 6. maj 2000.

Det mest markante musikalske projekt nogensinde er og bliver dog Symphonic Fairytales. Aldrig før har der været gjort så stor en indsats for en samlet, international Andersen-begivenhed, og den danske regering og landets kulturminister har ved både sin moralske og økonomiske støtte vist sin anerkendelse af projektets potentiale og gennemslagskraft.